FORSIDE  BØGER
 PROFIL  ARTIKLER
 KONTAKT  FOREDRAG  English Version

BØGER AF
MORTEN FINK-JENSEN

Historien om Danmark
Morten Fink-Jensen, Jes Fabricius Møller og Niels Wium Olesen: Historien om Danmark. Reformation, enevælde og demokrati, Gads Forlag 2017, 567 s.

Dette er historien om, hvordan Danmark blev Danmark. Det er fortællingen om et land, som i 1500-tallet var Nordens førende magt, men i århundrederne, der fulgte, blev reduceret til den småstat, vi kender i dag. Det er Danmarks historie fra reformationen gennem enevælde, oplysningstid, industrialisering og frem til demokrati og den moderne velfærdsstat.

Det er en beretning om bønder og borgere, konger og krigsfolk, oprørske arbejdere og stålsatte statsministre. Her er sejre og endnu flere nederlag i krigene mod vores naboer, men her er også store fremskridt på andre fronter. Her er grundlove og højskoler, jazzmusik og verdenskrige, charterferie og jordskredsvalg – og en hel masse andet, som tilsammen udgør historien om Danmark.






    Skolehistorie

Morten Fink-Jensen og Charlotte Appel: Da læreren holdt skole. Tiden før 1780. Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith (red.): Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år, bd. 1, Aarhus Universitetsforlag, 2013, 446 s.


Da læreren holdt skole. Tiden før 1780 handler om skolegang fra middelalderens slutning og 300 år frem, indtil næsten alle børn gik i skole. Der var hele tiden stor forskel på, hvor mange år børn gik i skole, og på en skoledags længde og indhold. Det afhang af, hvor i riget børnene voksede op, om de var drenge eller piger, rige eller fattige. Skoler blev oprettet med forskellige begrundelser. Der var præster og godsejere med store planer for børns undervisning i kristendom og læsning, der var købstadsfolk og bønder, som også ville have børnene undervist i skrivning og regning, og der var forældre, som selv ville bestemme, hvor og hvornår undervisningen skulle finde sted. Staten havde siden reformationen sørget for, at der var latinskoler i alle købstæder, men i begyndelsen af 1700-tallet kom der love om, at alle børn skulle lære kristendom og læsning som et led i deres obligatoriske konfirmationsforberedelse - og så kunne fattige børn ved at gå i skole holdes væk fra gaderne. Igennem alle århundrederne var skolebygninger ingen forudsætning. Hvis blot der var en lærer, kunne der holdes skole.

ANMELDERNE SKREV:
"Fremragende dansk skolehistorie". Jakob Fuglsang, POLITIKEN

"Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen skriver her forbilledlig skolehistorie - på mange niveauer. De udfolder de store linjer, samtidig med at blikket aldrig tabes for de personlige beretninger om skolebørn og deres lærere og for fysiske forhold". Birgitte Stoklund Larsen, KRISTELIGT DAGBLAD

"I det hele taget lykkes det på fornem vis forfatterne at fortælle en sammenhængende historie om de mange samtidigt virkende og vidt forskellige skoletypers forandring i de århundreder, der prægedes af den lutherske ortodoksi, senere af pietismens fremkomst og til sidst den begyndende oplysning. Det er ikke så lidt af en bedrift ... Man mærker tydeligt, at der ligger en stor, dedikeret og grundig arbejdsindsats bag værket. Det er gedigent håndværk og vidensformidling, der fortjener stor agtelse". Ulrik Langen, WEEKENDAVISEN

"Suveræn indføring i vilkår og hverdag i undervisning fra senmiddelalderen til oplysningstiden". Tonny Hansen, FOLKESKOLEN

"Et på alle måder helstøbt og meget velskrevet værk". Jakob Ørnbjerg, HISTORIE-ONLINE.DK

"Bindet er udtryk for bundsolid viden, bygget på forskning, og fantastisk velfortalt". Lars N. Henningsen, SØNDERJYSKE ÅRBØGER



Religious reading
Morten Fink-Jensen and Charlotte Appel (eds.): Religious Reading in the Lutheran North. Studies in Early Modern Scandinavian Book Culture. Newcastle: Cambridge Scholars Publishing, 2011
, 232 pp.

Religious Reading in the Lutheran North opens up the doors to a part of early modern European history that has often been overlooked. In the Nordic countries, an abundance of religious literature in the vernacular was produced in the centuries following the Reformation, and reading was almost exclusively taught to children in a Lutheran Protestant setting. Literacy rates were high, and by the mid eighteenth century around ninety per cent of both men and women could read. The eight contributions to the present book investigate different aspects of religious reading in Denmark, Norway, Sweden and Greenland, looking at the publication and dissemination strategies of authors and clergymen, as well as reading habits and interpretations among Scandinavian readers.

"This excellent collection of essays underlines the significant role of Lutheranism in generating a culture of reading and high levels of literacy in the Nordic countries in the early modern period. For anyone interested in the culture of reading and literacy in the early modern period this volume of essays on the Lutheran North is important reading".  Ole Peter Grell, Reader in History, The Open University.

"The Scandinavian kingdoms were famously literate. Yet it is far from clear how these essentially rural societies achieved such impressive rates of reading ability. This outstanding collection of essays draws together a range of sophisticated and original studies, probing the reading practice, pedagogy, oral and print cultures of Denmark, Norway, Sweden and Greenland between the 16th and the 18th centuries. It will be essential reading for anyone interested in this critical aspect of Early Modern Society". Andrew Pettegree, Professor of Modern History, University of St Andrews.




Når det regner på præsten
Morten Fink-Jensen og Charlotte Appel: Når det regner på præsten. En kulturhistorie om sognepræster og sognefolk 1550-1750, Hovedland 2009, 378 s.
Sognepræsterne spillede en central rolle i det danske samfund efter reformationen. Når det regner på præsten fortæller på en ny og anderledes måde om otte af disse præster, som levede og arbejdede i byer og landsogne i tidsrummet 1550-1750. Præsterne havde et væld af opgaver, der bragte dem i direkte kontakt med både rige og fattige, mænd og kvinder, gamle og unge. Bogen skildrer, hvordan de forskellige præster varetog deres daglige pligter.
   
Historierne tager ofte udgangspunkt i uvante og særligt vanskelige situationer, hvor præsternes praksis for alvor blev sat på prøve. Der fortælles blandt andet om hr. Jørgen, der blev smidt i Blåtårn, fordi den lokale adelsfrue og andre indflydelsesrige personer ikke kunne acceptere hans prædikener, og om hr. Caspar, der gennemførte en regulær bandsættelse af en karl, der ikke ville gå til alters, sådan som loven krævede det af alle landets indbyggere.
    Både hverdagens rutiner og de ekstraordinære sager viser, hvordan det helt konkret kunne gå for sig, når kirkens mænd forsøgte at omsætte reformationens lutherske program til praktisk virkelighed. Det bliver også klart, at der kunne være store forskelle fra sogn til sogn og fra land til by, og at meget forandrede sig over tid. Sidst men ikke mindst viser de konkrete præstehistorier, at meget afhang af den enkelte præst, og af hvordan han i praksis udfyldte rollen som formidler mellem Gud og mennesker og mellem øvrighed og sognefolk.

    Når det regner på præsten fungerer som et vindue ind til renæssancens og enevældens verden, til dagliglivet og til tidens forestillingsverdener. Bogen henvender sig derfor til alle kulturhistorisk interesserede læsere.

ANMELDERNE SKREV:

"De fleste af bogens kapitler er spændende som krimier, men samtidig oplysende og anskuelige. Forfatternes fortælle- og opdagerglæde lyser fra siderne, men kontrolleres af videnskabelig omhu. Fjerne tiders mennesker træder frem og får kød og blod ... Enhver med interesse for kultur- og kirkehistorie kan hente både viden og morskab i denne kolossalt veloplagte bog, der forener den videnskabelige fremstilling med den gode historie, og intet er så godt som den". Johannes H. Christensen, JYLLANDS-POSTEN

"Det er langt fra tør og kedelig historie. Det er dagligdag i Danmark gennem 200 år". Per Pilekjær, NORDJYSKE STIFTSTIDENDE

"Man bliver oplyst og godt underholdt i denne bog. Det er forskere med gode penne, der skriver". Carsten Bach-Nielsen, KRISTELIGT DAGBLAD 

"Det lykkes Appel og Fink-Jensen at give et velafrundet og generelt billede af sognepræstens funktioner dengang - teologisk, juridisk, økonomisk, socialt - og de præsterer det med en generøs blanding af lune og lærdom". Jes Fabricius Møller, POLITIKEN

"Charlotte Appel og Morten Fink-Jensens nye storværk. ... Otte medrivendende fortællinger om helt forskelligartede præsteskæbner. Vi venter forhåbningsfuldt på, at de skriver en opfølger". Anna Libak, WEEKENDAVISEN

"Ikke blot bevæger bogen sig ind på et underbelyst område af Danmarks historie, som havde enormt stor betydning for det enkelte menneske og hele samfundet i perioden, men den gør det på suveræn vis. Bogen er en fornem kombination af narrativ originalitet og solid forskning". Mikkel Leth Jespersen, HISTORIE-ONLINE.DK






Fornuften under troens lydighed
Fornuften under troens lydighed. Naturfilosofi, medicin og teologi i Danmark 1536-1636, Museum Tusculanums Forlag 2004, 418 s.
På reformationstiden i Danmark var medicin og naturfilosofi, herunder det vi i dag forstår som naturvidenskab, integreret i en overordnet religiøs verdensopfattelse. Fag som fysik, astronomi og anatomi havde som ultimativt mål at bidrage til oplysning om Guds skaberværk, og derigennem at indprente beskueren en erkendelse og accept af Guds almagt og forsyn. Det indbyrdes forhold mellem religion og videnskab var dog konstant til debat, og den nåede et højdepunkt efter år 1600 med den lutherske ortodoksi. De ortodokse fastholdt at naturen var som en bog, hvori man kunne læse om Gud. Men samtidig så de med forstærket skepsis på naturfilosofi og lægevidenskab som kilde til en højere erkendelse, for de frygtede at teologiens autoritet ikke ville forblive uantastet. Man isolerede derfor teologien fra de øvrige videnskaber og skærpede kravet om, at fornuften skulle være under troens lydighed, som lægen og teologen Caspar Bartholin formulerede det. Følgen af det skel, der hermed blev sat, blev, at medicin og naturfilosofi – ganske utilsigtet – kunne udvikle sig i retning af en moderne, ikke-religiøs videnskab om naturen og mennesket.

ANMELDERNE SKREV:

”… så spændende, at anmelderen havde svært ved at lægge bogen fra sig… Det er en fremragende bog, som er fuld af nuancerede undersøgelser og fine iagttagelser. På trods af den megen lærdom er den nem at læse for den interesserede. Den afdækker et historisk materiale, som er relevant for diskussionen om forholdet mellem videnskab og teologi i nutiden.” Lars Tjalve, KRISTELIGT DAGBLAD

”Den, der vil have et dybtgående kendskab til samspillet mellem religion og naturvidenskab i nævnte periode, høster rige frugter ved læsningen. … særdeles velskrevet.” Benito Scocozza, FORTID & NUTID

”… umulig at komme uden om, hvis man skal beskæftige sig med denne periode. Det gælder ikke blot for studier i idéhistorie, men lige såvel kultur- og politisk historie. MFJ skriver spændende og veloplagt i et flydende sprog.” Peter W. Frederiksen, SLAGMARK




BØGER MED KAPITLER AF
MORTEN FINK-JENSEN


Antikkens veje
”Reformationen og latinen – Christiern Pedersen”. I Camilla Plesner Horster og Lærke Maria Andersen Funder (red.): Antikkens veje til renæssancens Danmark. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag (2017), s. 81-98.














Reformationen kunst og kultur
"Kristendom, skole og pædagogik i Danmark før 1700". I Niels Henrik Gregersen og Carsten Bach-Nielsen (red.): Reformationen i dansk kirke og kultur 1517-2017, bind 1-3. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2017, bd. 1, s. 369-389.













Reformationen kulturkamp
"Latinskoler, universitet og vidensskabssyn". I Ole Høris og Per Ingesman (red.): Reformationen. 1500-tallets kulturrevolution, bind 1-2. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2017, bd. 2, s. 285-302.
















Præstegården i Danmark
“Sognepræsten i præstegården. Et stykke kultur- og samfundshistorie efter reformationen” (Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen). I Eberhard Harbsmeier og Niels Thomsen (red.): Præstegården i Danmark – Kultur og teologi. Frederiksberg: Eksistensen, 2017, s. 29-37.














Natural philosophy in Scandinavia
"The Word of God and the Book of Nature: Lutheran natural philosophy and medicine in early-seventeenth-century Denmark and Norway". I Ole Peter Grell og Andrew Cunningham (red.): Medicine, Natural Philosophy and Religion in Post-Reformation Scandinavia. London: Routledge, 2016, s. 82-99.















Esotericism
"Alchemy in Denmark"; "Astrology in the Early Modern Period in Denmark"; "Hermeticism in Denmark"; "Magic in the Early Modern Period in Denmark". I Henrik Bogdan og Olav Hammer (red.): Western Esotericism in Scandinavia. Leiden: Brill, 2016, s. 11-17, 64-69, 182-188, 228-235.














Hallgrímur
"Hallgrímur Pétursson og det religiøse miljø i 1600-tallets Danmark". I Torfi K. Stefánsson Hjaltalín (red.): Hallgrímur Pétursson. Safn ritgerda í tilefni 400 ára afmælis hans. Reykjavik: Flateyjárutgáfan, 2015, s. 11-25.














Bartholin
"Thomas Bartholin and the Anatomy House at the University of Copenhagen". I Niels W. Bruun (red.): Thomas Bartholin. The Anatomy House in Copenhagen. Translated by Peter Fisher and with an Introduction by Morten Fink-Jensen. København: Museum Tusculanum Press, 2015, s. 9-31.














"Døden". I Poul Duedahl og Ulrik Langen (red.): Nattens gerninger. København: Gads Forlag, 2015, s. 214-225.















"Printing and Preaching after the Reformation: A Danish Pastor and his Audiences". I Morten Fink-Jensen og Charlotte Appel (red.): Religious Reading in the Lutheran North. Studies in Early Modern Scandinavian Book Culture. Newcastle: Cambridge Scholars Publishing, 2011, s. 15-47.

"Books, Literacy, and Religious Reading in the Lutheran North" (Morten Fink-Jensen og Charlotte Appel), ibid., s. 1-14.












“Kampen om den indviede jord. Perspektiver på begravelsespraksis i 1600-tallet”. I Arne Bugge Amundsen og Henning Laugerud (red.): Religiøs tro og praksis i den dansk-norske helstat fra reformasjonen til opplysningstid ca. 1500-1814. Bergen: Institutt for lingvistiske, litterære og estetiske studier, 2010, s. 121-141.














Thomas Bartholin”. I W.F Bynum & Helen Bynum (eds.): Dictionary of Medical Biography, 5 vols., London: Greenwood Press 2007, vol. 1, s. 161-163.













 


Astronomien, astrologien og bibelen hos Tycho Brahe”. I Poul Grinder-Hansen (red.): Tycho Brahes verden, København: Nationalmuseet 2006, s. 167-177.
















Enevældens ensomme fortrop. Christoffer Dybvads systemkritik under Christian 4”. I Morten Petersen (red.): Oprørere. Skæbnefortællinger om danmarkshistoriens tolv største rebeller, København: Aschehoug 2006, s. 37-62.















Ole Borch – et biografisk rids”. I Børge Riis Larsen (red.): Ole Borch (1626-90) – En dansk renæssancekemiker, Historisk-kemiske skrifter nr. 16, København: Dansk Selskab for Historisk Kemi 2006, s. 11-20.














Christian 4.s København
Præsterne og trolddommen”. I Gregers Dirckinck-Holmfeld (red.): Christian 4.s København, København: Politikens Forlag 2006, s. 92-100.










 



   

Naturfilosofi og gudstro” samt Caspar Bartholin den Ældre”. I Helge Kragh (red.): Dansk Videnskabs Historie, bd. 1, Fra Middelalderlærdom til Den Nye Videnskab, 1000-1730, Århus: Aarhus Universitetsforlag 2005, s. 101-123 og s. 123-128.     











 
  

Paracelsus og Danmark. Medicin og teologi i 1500- og 1600-tallet”. I Charlotte Appel, Peter Henningsen og Nils Hybel (red.): Mentalitet og historie. Om fortidige forestillingsverdener, Ebeltoft: Skippershoved 2002, s. 95-118.  











 
 

Før videnskaben blev videnskab, eller videnskabens sekularisering 1500-1800”. I Hanne Sanders (red.): Mellem Gud og Djævelen. Religiøse og magiske verdensbilleder i Norden 1500-1800, København: Nordisk Ministerråd 2001, s. 71-86.